Betaling
Klinik Spero har ikke overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at I kan henvende jer direkte til klinikken uden en henvisning. Udredning og behandling foregår således via egenbetaling eller privat forsikring.
På siden “Udredning” kan I se et eksempel på, hvordan en udredning hos os kan se ud. Efter den indledende kontakt vil vi kunne specificere, hvad det betyder for jeres individuelle forløb.
Vi kan tilbyde hurtig udredning, ofte med første tid indenfor få uger. Herefter beslutter vi sammen det videre forløb. Hvis I ønsker at fortsætte hos os, er der flere måder I kan få helt eller delvis økonomisk refusion.
Betaling som selvbetaler eller sygesikringsgruppe 2 foregår i forbindelse med hver aftale.
Klinikken modtager betaling med de fleste alm. betalingskort og MobilePay. Ved betaling med PayByLink tillægges et gebyr på 3% af beløbet.
Mulighed for tilskud
Med en privat sundhedsforsikring får man ofte mulighed for et kortere forløb. Spørg dit forsikringsselskab, hvilke muligheder du har.
Alternativt har man altid mulighed for at skifte sygesikringsgruppe til gruppe 2. Dog er der visse elementer som ikke dækkes og man kan derfor ikke regne med den fulde refusion.
I særlige tilfælde har kommunerne mulighed for at bevilge en udredning. Hvis I allerede er i et forløb med jeres hjemkommune, anbefaler vi, at I tager kontakt til dem for at undersøge, hvilke muligheder der er. I er altid velkomne til at henvise en eventuel rådgiver til os, for fælles drøftelse af behov og tilbud.
Priser
Afklarende telefonsamtale: 1.250 kr.
Indledende vurdering: 5.000 kr.
ADHD udredning: 20-25.000 kr.
Autisme udredning: 25-30.000 kr.
Terapi: 1.650 kr.
Prislisten er ikke udtømmende. Der tages forbehold for fejl i prislisten, tastefejl og prisændringer.